Man-SØN: 08.30-22.30

tlf 40 40 06 72

|

Åbent man-søn
08.30-22.30

|

Info@vincenzo.dk

|

Svar indenfor 24 timer

Jeg har haft indbrud – Hvad nu?

At være udsat for indbrud er en ubehagelig og skræmmende oplevelse, der kan efterlade en følelse af utryghed og sårbarhed. Men det er vigtigt at huske, at du ikke er alene, og der er skridt, du kan tage for at beskytte dit hjem og skabe tryghed for dig og din familie igen. I dette blogindlæg vil vi dele nogle effektive metoder til at forebygge indbrud og genoprette følelsen af sikkerhed i dit hjem.

Følelserne

Det er normalt at være bekymret for ens sikkerhed og tryghed i hjemmet efter indbrud. Specielt børnene kan være meget mærket efter et indbrud. Det er normalt, at opleve følelser som skam, frygt & vrede. Vrede over, at blive udsat for en sådan overtrædelse af ens privatliv. Frustration over tabet af ejendele og den indtrængning, der er sket. Nogen mennesker bliver hårdt mærket af det, og rigtig kede af det. Oplevelsen og traumer af indbruddet kan efterlade en følelse af angst og usikkerhed. Man kan føle sig utryg, selvom man er i sit eget hjem, og pludselig blive bange for, at sove om natten. Nogle mennesker kan opleve følelsen af skam, som om det var deres egen skyld, at det skete. Tilliden til omverdenen kan være rystet, og man kan føle mistillid til andre og være mere på vagt. For at genoprette følelsen af tryghed efter et indbrud er det vigtigt at tage de nødvendige skridt for at sikre dit hjem og din egen velvære. Det er vigtigt at du får talt ud om dét der er sket, og hvis du føler behov for det så få talt med en professionel.

Hvad gør jeg nu?

Det er vigtigt, at du straks anmelder indbruddet til politiet, og undlader at gå ind og røre ved nogle ting da du kan risikere at ødelægge evt. DNA spor fra tyven. Dernæst er det vigtigt, at du rapportere indbruddet via. nabohjælp app’en, og du får talt ud omkring indbruddet.

Frygt – Kommer tyven igen?

Efter et indbrud kan frygten for, at tyven kommer igen, være overvældende. Desværre forholder det sig sådan, at der er fem gange større risiko for gentagende indbrud. Årsagen til dette er, at tyven ved forsikringen dækker, han kender vejen ind, vejen ud samt rummenes placering. Han ved også hvornår i er hjemme, og hvornår han skal slå til. Det lykkedes ham første gang, så hvorfor skulle det ikke også det anden gang.

Derfor er det vigtigt, at gøre noget hurtigst muligt for, at undgå endnu et indbrud.

1. Få et gratis sikkerhedstjek!

Det kan være en rigtig god idé, at få foretaget et gratis sikkerhedstjek af et alarmselskab. Mange selskaber, herunder Vincenzo, tilbyder gratis og uforpligtende sikkerhedstjek, hvor vi gennemgår din bolig fra A-Z og fortæller dig hvad du kan gøre for, at undgå tyven kommer igen.

2. Investér i et alarmsystem:

Overvej om du skal investere i et moderne alarmsystem. Vælg et alarmsystem med bevægelsessensorer med indbygget kamera, vindues- og dørkontakter. Få meget gerne opsat en udendørssirene – De larmer ekstremt højt, og skræmmer tyven væk / begrænser skaden.

3. Genfind trygheden med skal sikring:

Hvis du fortsat oplever stor utryghed, specielt når du skal sove kan skal sikring være en fantastisk løsning. Skal sikring er små magnetkontakter der bliver placeret på samtlige døre og vinduer. Hvis dørene eller vinduerne åbnes imens alarmen er aktiv og du f.eks. ligger og sover, så vil alarmen blive aktiveret øjeblikkelig. Skal sikring kan give dig trygheden tilbage og roen til, at falde i søvn, og en god nattesøvn.

4. Styrk dit hjem med sikkerhedsforanstaltninger:

Hvis ikke du har fået foretaget et sikkerhedstjek bør du tage en rundtur omkring dit hjem og identificer svage punkter, som tyve kan udnytte. Sørg for at forstærke vinduer og døre med solide låse og beslag, og installer dørlåse med en høj sikkerhedsstandard. Overvej også at montere ekstra belysning udenfor, så det er svært for tyve at operere i mørke områder omkring dit hjem. Vi vil dog stadigvæk anbefale et sikkerhedstjek, så du undgår at overse noget der kan lede til endnu et indbrud.

5. Skab bevægelse i hjemmet, selv når du ikke er der:

Når du er væk fra hjemmet, kan du simulere tilstedeværelse ved at bruge tidsindstillinger på dine lamper eller elektroniske enheder. Dette skaber bevægelse i hjemmet og får det til at se ud som om, der er nogen til stede. Tyve vil tænke to gange, før de nærmer sig et hus, der ser ud til at være beboet.

6. Samarbejd med naboerne om nabohjælp:

Nabohjælp er en stærk metode til at forebygge indbrud. Tal med dine naboer om at være opmærksomme på mistænkelig aktivitet i nabolaget, og opfordr dem til at kontakte dig eller de relevante myndigheder, hvis de bemærker noget usædvanligt. Jo mere opmærksomme og støttende naboer, du har, desto bedre er dit hjem beskyttet.

7. Opbevar værdigenstande sikkert:

Undgå at efterlade værdifulde genstande synlige gennem vinduer eller ved hoveddøren. Opbevar værdigenstande såsom smykker, elektronik og kontanter uden for tyvenes synsfelt. Brug en sikkerhedsboks til at gemme værdigenstande, når du ikke er hjemme.

Ved at tage disse skridt kan du øge sikkerheden i dit hjem og mindske risikoen for indbrud. Forebyggelse er nøglen, og det er bedre at tage forholdsregler i forvejen end at skulle håndtere konsekvenserne af et indbrud. Skab tryghed i dit hjem med et avanceret alarmsystem, styrket sikkerhed og nabohjælp. Dit hjem skal være et sikkert sted, hvor du og din familie kan føle jer beskyttede og trygge.

.

RING MIG OP

Få et GRATIS sikkerhedstjek af din bolig idag!

Vi står klar til, at gennemgå dine røgalarmer, døre, vinduer og låse – helt GRATIS!