Vores bedste råd mod indbrud
Sørg for at give tyven de dårligste betingelser for, at kunne begå et indbrud. Sørg for, at hækken er klippet godt ned, således han ikke kan gemme sig imens han bryder ind.
Sørg for automatisk udendørsbelysning. En tyv vil ikke ses, og en stor udendørs lampe der lyser hele gårdspladsen op vil få tyven til at genoverveje indbruddet.
Lad huset og ejendommen se beboelig ud. Lad endelig børnenes legetøj ligge i haven og i indkørslen. Få det til at se ud som om der er meget aktivitet i og omkring jeres hus generelt.
Lad aldrig værktøj ligge fremme som tyven kan bruge. En skruetrækker er nok til, at pille listerne af et vindue.
Hav et godt forhold med dine naboer, og hold øje med hinandens ejendom. Hvis en tyv går op af en villavej og bliver set på af flere villaejere, og han får følelsen af i har nabohjælp, vil han oftest gå til et andet villakvarter.
Har i alarmanlæg kan i med fordel kode anlægget op så i modtager hinandens alarmsignaler. Husk dog aldrig at tage kontakt til en tyv.
Installer et synligt og effektivt alarmanlæg og gerne med udendørs sirene. Husk endelig klistermærkerne i vinduerne. Hvis tyven kan se, at der er gjort meget for, at sikre ejendommen, er sandsynligheden for, at han vil vælge en anden ejendom stor.
Skru listerne i dine vinduer fast med en skrue. Har du gamle vinduer, er listerne meget nemme at tage af med et koben. Det kan du let komme udenom ved, at skrue skruer i istedet for.
Lad lys stå tændt når du ikke er hjemme, dette kan få tyven til at tro nogen er hjemme. Det er også en god idé at trække gardinerne for, så tyven ikke kan kigge ind.
Sørg for altid at lukke og låse samtlige døre og vinduer.
Køb ydredøre med tre punkts låse, disse døre er meget vanskelige at sparke op.
Vinduer som er placeret steder hvor tyven har god arbejdsro til at kunne brække op bør udstyres med vindueslåse.
Er du på ferie skal du sørge for ikke at lade gamle avisartikler mv. ligge i indkørslen, og evt. bede naboen om at tømme din postkasse, og fylde skrald i din skraldespand. Aviser i indkørslen og en tom skraldespand giver en indikation om, at du er taget på ferie.
Sørg for at lægge smartphones, tablets, pengepunge, bilnøgler mv. steder hvor de ikke er synlige. Hvis en tyv kan kigge ind af vinduerne og se, at der ligger en dyr tablet kan det friste tyven til at begå et hurtigt indbrud. Samtidig sender det et signal om, at der er værdier i jeres bolig.
Bemærk ”mærkater” tyven kan sætte på din ejendom. Dette kan være vanskeligt at definere, men en tyv bruger forskellige tricks til at finde ud af om du er hjemme eller ej. F.eks. kan han ligge en kiks el. lignende under dørmåtten og komme tilbage et par dage efter og tjekke om den er knust. Dette indikerer om du er hjemme eller på ferie. Bliver der pludselig sat et mærkat på din postkasse, eller oplever du noget hvor du tænker ”Hvorfor/hvad er dette”? Kan det være en tyv der er i gang med at planlægge et eventuelt indbrud og er ved at klarlægge hvornår du er hjemme og hvornår du tager afsted. Bliver du udsat for nogen af disse ting anbefaler vi på det kraftigste at tage affære med det samme.
Tænk over hvad du poster på de sociale medier. Hvis du gerne vil dele blandt vennerne at du er på ferie, så lås opslagene så det kun er folk du er venner med der kan se opslaget.
Signalerer din ejendom værdi? Hvis tyven kan se dyre designer lamper når han kører forbi dine vinduer fortæller det ham, at du har mange værdigenstande. Overvej derfor, om du skal hænge billigere lamper op, eller placerer lamperne således de er svære at se fra vejen.
Alarmmærkater er meget effektive til at minimere risikoen for indbrud. Hav rigeligt af dem, og sæt dem steder hvor de meget synlige. Husk at sætte en på postkassen.